Gå til indhold

Se hvilken type gardin, der passer til din stil og dit hjem her

Plisségardiner

Lige linier og simpelt design kombineret med bløde former. En fleksibel gardinløsning, der passer til mange typer vinduer. Desuden fylder det minimalt i dit vindue.

Vi forhandler klassiske plisségardiner med snoretræk, men du kan også vælge en up/down model, som kan placeres forskellige steder i vinduet. På den måde kan du skærme fra indsigt udefra uden at miste lyset udefra.

Denne type gardin kan fås i utallige farver og mønstre, og stoffet kan fås i mange forskellige teksturer.  De går fra de helt transparente stoffer, som blødgør lyset, til de mere mørklæggende stoffer, der kan holde lyset ude. 

Vi har plissegardiner til enhver smag.

EGENSKABER

  • Plisségardiner kombinerer stramme linier og bløde tekstiler
  • Kan passe til næsten alle slags vinduer
  • Der er synlige snorehuller
  • Fås både med snoretræk, kædetræk, literise, up/down, smartcord og motor

Rullegardiner

Det klassiske rullegardin er altid en god løsning. 

Hvad end du er til mønstre, farver eller neutrale toner – Så kan rullegardinet være en god løsning.

Med et rullegardin kan du skabe et enkelt udtryk i dit hjem, men du kan også give det et mere eksklusivt look ved at kombinere rullegardinet med et flot stofgardin. Ved en kombination opnår du fordelene fra begge typer gardiner. 

Du kan vælge rullegardiner med kædetræk, fjeder eller motorstyring.

Og hvis du ønsker at gøre det endnu mere personligt, kan du også vælge forskellige farver til både kædetræk og bundliste.

Vi anbefaler også rullegardinet som mørklægningsgardin.

EGENSKABER

  • Prisvenligt
  • Kan betjenes med kædetræk, Literise, batterimotor eller 230v motor
  • Et rullegardin kan trækkes helt op, så det ikke skærmer for udsigten.
  • Godt til mørklægning
  • Kan fås med sideskinner

Stofgardiner

Indram dine vinduer med smukke stofgardiner

I de danske hjem er lækre og flotte stofgardiner ved at vinde ind, og de er blevet en del af en moderne boligindretning. Stofgardiner giver utallige muligheder for at skabe forskellige udtryk og miljøer i dit hjem, og så har de den fordel, at de lange stofgardiner kan være med til at forbedre akustikken i dit hjem. 

Uanset om du ønsker tunge velourgardiner, naturlige hørgardiner, lette transparente gardiner eller flere lag for at skabe en eksklusiv hotel/loungestemning, har vi forskellige designs og kvaliteter at vælge imellem.

Afhængigt af, hvilke type læg du vælger til dit gardin, kan du give dine stofgardiner forskellige look. Der er det klassiske rynkebånd, wavebånd, som giver de dybe bølger i stoffet, kovser og meget mere.

Vi hjælper gerne med at rådgive og vise de forskellige muligheder, så dine gardiner får det helt rigtige udtryk.

EGENSKABER

  • Lyddæmpende
  • Kan syes i stof lavet med brandhæmmende og antibakterielle materialer
  • Velegnet til mørklægning
  • Kan bruges som rumdelere
  • Du kan få syet puder i samme stof som dine gardiner
  • Kan vaskes eller renses

DUO Roller

En anden udgave af det traditionelle rullegardin, hvor man kan skærme for lyset uden at lukke det helt ude. Gardinet består af 2 lag stof med transparente striber. Ved et træk i kæden forskyder de 2 stoflag og lyset lukkes helt ude, men samles de igen vil gardinet have transparente områder, som giver et dejligt og fleksibelt lysindfald.

EGENSKABER

  • Kombinerer det bedste fra rullegardiner og persienner
  • Styres med kædetræk eller motor
  • Kan trækkes helt op, hvis man ikke vil skærme for udsigten
  • Rullen er dobbelt så tyk som på et almindeligt rullegardin

 

Lamelgardiner

I mange hjem og virksomheder, der har store vinduespartier, er lamelgardiner et populært valg.

Med muligheden for at vinkle lamellerne, er det nemt at regulere lysindfald og samtidig begrænse andres mulighed for at kigge ind. Gardinets lodrette og enkle linjer skaber en rolig atmosfære i rummet, og understreger vinduets størrelse samtidig med, at det ikke fylder ret meget. 

Vi anbefaler også ofte denne type gardin til vinduer med skrå karme.

Betjening er med snor eller kæde – og kan også fås med motorstyring.

Her har du også mulighed for selv at vælge, om lamellerne skal parkeres i højre eller venstre side – eller begge sider.

EGENSKABER

  • En en god løsning til skrå vinduer
  • Et prisvenligt produkt
  • Fås både med og uden bundkæde
  • Enkelte lameller kan skiftes efter behov
  • Ved mørklægning vil der komme en bredere lysstribe i siderne

Foldegardiner

Med foldegardinets bløde former, kan du skabe et blødt og varmt udtryk i dit hjem. En af fordelene ved dette gardin er, at du ikke er begrænset af bestemte typer stof, for her kan du vælge noget, der passer præcis til dig. 

I vores gardinbil har vi altid et stort udvalg af forskellige stofprøver og designs, så du kan danne dig et indtryk og finde det stof, der passer til din stil og ønsker. Der kan desuden påsættes et mørklæggende stof på bagsiden, hvis man ønsker gardiner, som skal mørklægge.

Alt efter, hvilken stoftype du vælger, kan foldegardinerne også nedtages og vaskes eller renses. Gardinet er monteret på hejsesystemet med velcrobånd og betjenes med snoretræk, kædetræk eller motor.

Hos os har du også mulighed for at matche dine foldegardiner med puder, hynder eller lignende i samme stof, hvis du for eksempel ønsker det som en rød tråd i din indretning.

Det er en enkel og dekorativ løsning.

EGENSKABER

  • Fås i et utal af farve, tekstiler og mønstre
  • Kan renses, er derfor velegnet i køkken- alrum
  • Giver hygge og charme
  • Tager mere lys i toppen af vinduet
  • Kan ikke benyttes i skråvinduer

 

Bambusgardiner

Bambus rullegardiner er et spændende og miljørigtigt materiale, som giver alle rum et trendy udtryk.

Vi forhandler Color & Co, der producerer gardiner fremstillet i bambus og andre bæredygtige materialer.

Alle deres gardiner er lavet i en skandinavisk stil, som er nemme at indrette boligen med.

Gardinerne bidrager til et simpelt, men dekorativt og varmt udtryk.

Gardinerne fås i mange farver og udgaver med forskellige lysindfald.

EGENSKABER

  • Nemme at tørre af
  • Gode til at regulere lysindfald
  • Giver et dekorativt og varmt udtryk

Mørklægningsgardiner

Mulighederne er mange, hvis du har behov for mørklægning.

De helt klassiske mørklægningsgardiner er det almindelige rullegardin, som fås i et stort udvalg af farver og mønstre.

Honeycomb og rullegardiner er blandt de mest populære løsninger til et mørklægningsgardin, men også foldegardiner og stofgardiner kan syes med stof der har mørklæggende effekt.

Vi hjælper gerne med rådgivning om de forskellige løsninger, og hvad der passer bedst til dit hjem og din stil. 

 

Honeycomb (Duette)

Elegante og energieffektive gardiner, der fås i mange farver og materialer, som passer til alle vinduesformer.

Honeycomb gardiner (også kaldet Duette, ved nogle producenter) er en perfekt gardinløsning, som kombinerer energieffektivitet med et fuldendt udtryk.

Honeycomb har to lag stof med luftlommer. Dette giver en isolerende effekt, og sikrer et behageligt indeklima året rundt.

Om sommeren holder Honeycomb varmen ude, så rummet ikke bliver overophedet, mens de om vinteren omvendt holder på varmen inden døre.

Gardinserien fås i et væld af materialer, farver og tætheder og kan laves til alle størrelser og vinduesformer. Hvad end det er firkantet, rundt, trekantet eller sekskantet.

Der er mange forskellige muligheder, og med den rette rådgivning finder vi den stil, der passer lige præcis til dig.

EGENSKABER:

  • Energibesparende
  • Velegnet til mørklægning
  • Adskillige betjeningsmuligheder
  • Der er ingen snorehuller
  • Lyddæmpende
  • Er en prisgruppe højere end almindelige plissegardiner

 

Persienner

Vi forhandler også den klassiske persienne, der med sit stilrene look og mange designmuligheder, kan skabe spændende muligheder og udtryk i dit hjem. 

Den klassiske persienne kan fås i mange forskellige udgaver. Du kan vælge den klassiske hvide persienne, men du har også mulighed for at skabe et anderledes udtryk med en persienne i fx alulook, guld eller bronze. Ydermere kan man vælge perforerede persienner, der er med til at skabe en ekstra effekt.

EGENSKABER

  • Er velegnet til kontorer
  • Et prisvenligt produkt
  • De vandrette lameller giver dig mulighed for at afskærme nøjagtigt efter behov



Panelgardiner

Et panelgardinet giver et enkelt og stilrent udtryk til dit hjem, og det kan være et godt alternativ til det mere klassiske lamelgardin.

Udvalget af farver og mønstre er stort, da panelerne produceres af rullegardinstof eller almindeligt gardinstof. Du har også mulighed for at vælge forskellige farver til de enkelte paneler, og de er nemme at udskifte efterfølgende, hvis du gerne vil have et eller flere paneler i en ny farvekombination.

Du kan typisk vælge en panelbredde på 50 – 140 cm, som kører på en skinne i loftet.

Panelgardiner kan også bruges som rumdelere.

EGENSKABER

  • Fleksibel afskærmning
  • Nemt at skræddersy bredden på dine panelbaner
  • Mulighed for udskiftning af enkelte paneler.
  • Mulighed for forskellige farver/mønstre på de enkelte paneler



Kontakt os for en uforpligtende snak

Back to top